På eventyr med rygsækken pakket

På eventyr med rygsækken pakket

Med rygsæk på ryggen rejser du igennem alle former for terræn og trodser som selvstændig dagligt nye prøvelser. Har du det pakket rygsækken med de rigtige udstyr til turen og er du klar til at tage kampen op.

Glem charterrejsen! Som selvstændig erhvervsdrivende er du allerede draget afsted på dit livs eventyr, men det er ikke en pakkerejse. Med rygsæk på ryggen rejser du igennem alle former for terræn og trodser dagligt nye prøvelser, fordi du simpelthen ikke kan lade være - og fordi din virksomhed afhænger af det.

Men er din rygsæk pakket med det rigtige udstyr og ved du egentlig hvor du er på vej hen, eller er du faret vild?

Du har begrænsede ressourcer til rådighed i form og derfor er det essentielt, at du overvejer, hvad du fylder i rygsækken. Som selvstændig har du behov for at være fleksibel og omstillingsparat, så du nemt og hurtigt kan navigere landskabet og korrigere kursen, hvis du skulle komme på afveje. Derfor er det vigtig at finde en balance, hvor rygsækken indeholder de mest essentielle redskaber uden den bliver så tung, at du ikke kan bære den. Det er således uhensigtsmæssigt at pakke hele garderoben ned. Tværtimod må du prioritere, hvad der vigtigst at medbringe, selvom det kan være svært, da du aldrig helt kan vide, hvad du møder på din vej. Sommetider sker det, at du opdager, at du har behov for enten at anskaffe eller afskaffe noget undervejs. Så hvor skal du starte?

Først og fremmest må du gøre dig klart, hvor turen går hen, ellers risikerer du at flyde den op med unødvendige ting. Derfor starter enhver rejse med en plan af mere eller mindre detaljeret karakter. Det er vigtigt at huske på, at som selvstændig er det din rejse, og hvis du ikke har en klar plan for, hvordan du ønsker rejsen skal være, så risikerer du at sætte kursen efter andres rejse. Du bør derfor altid starte ud med en rejseplan, eller rettere forretningsplan. Når du har denne i hånden, så kan du begynde at udvælge de ting, der skal bruges for at realisere planen. Du skal formentlig bruge en række redskaber inden for kategorier som:

  • marketing/salg
  • logistik
  • indkøb
  • finans
  • administration
  • udvikling

Uanset om du overvejer at drage afsted på eventyr, eller om du har været på farten i årevis, så rejser du rundt med en rygsæk på ryggen - ofte igennem ukendt territorium,

Hvis du er udfordret på din rejse, så er det måske tid til at kaste et blik på rejseplanen og revurdere om rygsækken er fyldt med det rigtige udstyr.

af Nicki udgivet for 6 år siden

Tag med på rejsen!

Modtag nye artikler direkte i din indbakke og hold dig opdateret på tips og tricks til at udvikle din forretning med mit nyhedsbrev.