Forretningsmodel - en rejseguide til din virksomhed

Forretningsplanen - en rejseguide til din virksomhed

Skab dig et kompas over forretningen med en forretningsplan. Hvis du mangler fokus i hverdagen som selvstændig eller hvis du blot vil have et bedre overblik over, hvordan din virksomhed hænger sammen, og hvordan den relaterer sig til dine kunder, så bør du sætte dig ned og besvare disse spørgsmål.

Det er nemmere at pakke rygsækken, hvis kender destinationen for din rejse. Det samme gør sig gældende i forretningsmæssig sammenhæng. Hvis du har en detaljeret og konkret forretningsplan, så har du nemmere ved at træffe beslutninger om, hvordan du skal markedsføre dig, hvilke produkter du skal tilbyde og i det hele taget, hvordan du skal prioritere dine ressourcer. Modsat, hvis du ikke har en plan, så risikerer du at forretningen driver dig i en uhensigtsmæssig retning uden du er bevidst om det. Måske sidder du som et stor spørgsmålstegn lige nu og måske endda lidt skræmt af ordet forretningsplan, for er det ikke sådan noget, man laver til banken når man skal låne penge. Bare rolig, Det er ikke den form for forretningsplan jeg her taler om. Det er derimod et redskab til dig selv, som kan hjælpe dig til med bevare overblikket. Det eneste du skal gøre er at besvare ni spørgsmål - så skænk dig selv et glas vin eller bryg en kop kaffe og tænk over disse spørgsmål.

Værdiskabelse - hvad gør vi?

De første fem spørgsmål besvarer sammenhængen mellem det produkt eller den service du leverer og dine kunder. Det er vigtig at huske på, at der hverken er rigtige eller forkerte svar. Det handler derimod om, at skabe den bedste forbindelse, så elementerne hænger sammen.

Hvad kendetegner dine kunder?

Desto bedre du kender dine kunder, desto bedre kan du optimere alle aspekter af din forretning. Det er ikke nok blot at definere en målgruppe ud fra demografiske kendetegn. Du er måske vandt til at beskrive din målgruppe som eksempelvis kvinder i alderen 30-45, men dine kunder er meget mere end det. De er mennesker med forskellige baggrunde, behov, interesser og drømme i livet. Dyk ned i disse ting, og prøv at se om du kan finde frem til, hvilke udfordringer de kæmper med i dagligdagen. Lad os sige,

Hvilken værdi skaber du for dine kunder?

Tænk over, hvordan du gør livet nemmere for dine kunder. Uanset om du er en tøjforretning eller freelance udvikler, så er du kun relevant for dine kunder, hvis du leverer et produkt eller en service, der kan tilføje værdi til kunden.

Hvilke kanaler benytter du til at nå dine kunder?

For at kunne levere værdi til dine kunder, må du nødvendigvis være i kontakt med dem, men hvor og hvordan er du i berøring med dem. Dette gælder både online og offline berøringspunkter. Hvis du eksempelvis er en webshop, så er du formentlig i kontakt med dine kunder gennem din hjemmeside, hvor det specifikke køb foretages, men det er ikke det eneste berøringspunkt. Du har formentlig haft berøring med kunden gennem sociale medier eller måske via Google. Ligesom du også er i kontakt med kunden i det øjeblik deres pakke lander i en pakkeshop og senere hjemme hos kunden. Husk på, at alle berøringspunkterne er kanaler og termed muligheder, som du kan drage fordel af i forhold til at skabe ent stærkere link mellem produkt og kunde - mellem dig og kunden.

Hvordan er dit forhold til dine kunder?

Dit forhold til kunden afhænger af hvem de er og hvilken værdi du skaber, men det er vigtigt at overveje, hvilket forhold der skaber den ønskede forbindelse mellem de to. Du kan eksempelvis have et mere eller mindre personaliseret forhold til din kunde, men du kan også have et mere anonymt eller distanceret forhold. Det afhænger altsammen af, hvem din kunde er, og hvordan du skaber den bedste forbindelse mellem dig og din kunde i den specifikke kontekst.

Hvordan tjener du penge?

Beskriv hvordan du tjener penge på at levere værdi til din kunde. Er der potentielle indtægtskilder, som du tidligere har overset, men som kunne tilføje en ekstra dimension til din indtægt. Det er din prisstruktur.

Infrastruktur - hvordan gør vi det?

De næste fire spørgsmål beskriver den infrastruktur, der skal være rundt om forretningen for, at du kan realisere de foregående fire svar.

Hvem er dine samarbejdspartnere og allierede?

Enhver forretning har behov for allierede for at kunne servicere deres kunder. Igen kan gøre det alene. Du har brug for teknologi, leverandører, eksperter og en række andre samarbejdspartnere for at kunne levere dit produkt. Dan dig et overblik over, hvilke samarbejdspartnere der er essentielle for din forretning.

Hvad er dine vigtigste aktiviteter?

Hverdagen bliver hurtigt fyldt med en lang række af aktiviteter, der i øjeblikket synes vigtige og presserende. Definer, hvilke aktiviteter du skal have et konstant fokus på for at skabe synergi mellem de øvrige spørgsmål. På den måde bliver det nemmere for dig at prioritere dine ressourcer, således at du ikke bruger unødige kræfter på aktiviteter, der ikke gavner din forretning.

Hvad skal du brug for, at du kan skabe den ønskede værdi?

Uafhængig af om du sælger et produkt eller en ydelse, så har du brug for en række ressourcer. Det kan være i form af teknologiske, fysiske, menneskelige, intellektuelle eller finansielle ressourcer. Hvis du er en webshop er du eksempelvis afhængig af, at have en shopplatform, lagerplads og produktkendskab.

Hvad koster det?

Det er ikke gratis at drive en forretning og ovenstående spørgsmål er en potentiel omkostning for dig, men hvor stor er den samlede omkostning. Grundlæggende hvad koster det dig at drive forretningen.

Konklusion

Besvar disse spørgsmål og du har straks et kompas, som du kan bruge til at navigere din forretning, og dermed sikre at der er synergi mellem alle elementerne. Derved er der mindre chance for at fare vild og bedre chance for at din rejse lever op til de ambitioner og drømme du for den.

af Nicki udgivet for 5 år siden

Tag med på rejsen!

Modtag nye artikler direkte i din indbakke og hold dig opdateret på tips og tricks til at udvikle din forretning med mit nyhedsbrev.